VELUX er en international virksomhed med store ambitioner og en klar vision for fremtiden. Det er samtidig en dansk virksomhed med en stærk kultur og dybt forankrede værdier. VELUX er et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien, og vi afsætter vores produkter over hele verden. Vi har produktionsselskaber i 10 lande, salgsselskaber i 40 lande og internationale supportfunktioner inden for bl.a. produktudvikling, logistik, økonomi, markedsføring og HR.
Du vil derfor opleve, at VELUX er en international firmagruppe, enten fordi du har kontakt med medarbejdere fra andre lande, deltager i tværgående projekter, eller måske fordi dine kolleger er afhængige af, at du kender til andre landes markedsforhold og kulturer.
Få mere ud af de lyse timer
Vil du være en del af en international firmagruppe i konstant udvikling? Vil du være en del af en virksomhed med et sundt fundament og med vægt på omtanke for miljøet, vores medarbejdere, vores kunder og vores produkter?
VELUX lægger vægt på, at du hele tiden udvikler dig. Derfor tilbyder vi mange forskellige muligheder for karriereudvikling tilpasset din jobsituation og det, du har lyst, vilje og evne til. En stor del af din udvikling sker ved, at du indgår i projekter og løser mange forskellige opgaver.
Vi har brug for medarbejdere med mange forskellige kompetencer og lyst til at arbejde med produktudvikling, produktion, logistik, økonomi, salg, marketing, HR og kommunikation m.m. - jobs, som giver dig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Der er i øjeblikket ingen annoncerede ledige stillinger, men vi modtager altid gerne uopfordrede ansøgninger
Værdier gør VELUX til VELUX
VELUX har en målsætning om at være en mønstervirksomhed. Det betyder en virksomhed, der arbejder med samfundsnyttige produkter, og som behandler sine kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer bedre end de fleste andre virksomheder.
VELUX Gruppen bygger også på et sæt af kerneværdier: engagement, gensidig respekt, forbedringer, lokale initiativer og grundighed. Det er måden, vi fører kerneværdierne ud i livet på, sammen med mønstervirksomhedsmålsætningen, som gør VELUX til den virksomhed, den er.
Mønstervirksomhedsmålsætningen og vores værdier er vores målestok for ordentlig adfærd over for alle, vi kommer i berøring med. De fungerer som pejlemærker for eksempel i forbindelse med interne projekter, de er en del af den årlige udviklingssamtale, og de indgår i løbende medarbejderundersøgelser. Og sidst, men ikke mindst, i mødet med vores kunder.
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget mere end 10.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.
©2000-2012 Job-Support.dk